Home / Techliv / Inhouse eller outsource? Fordele og ulemper

Inhouse eller outsource? Fordele og ulemper

Spørgsmålet i overskriften er ikke just relevant, hvis du lige har startet din egen virksomhed. I dit enkeltmandsforetagende er du både kundeservice, salgsafdelingen og administrationen, hvorfor det kan virke fjernt at overveje, hvorvidt det er mest rentabelt at have en given afdeling inhouse eller eksternt. Men er du leder i en større virksomhed, er det et must, at I før eller siden overvejer at lade andre stå for de dele af forretningen, som ikke er en central del af jeres kerneydelse. Det kan nemlig mange gange betale sig at fokusere mere på kerneforretningen, hvis dette giver en større omsætning, end det det koster at outsource de dele, hvor man ikke besidder tilstrækkelige kompetencer.

Outsourcing – fordele

Outsourcing beskriver det fænomen, hvor man overlader dele af forretningen til andre virksomheder, som arbejder med dette til hverdag, således at de frigjorte ressourcer i stedet kan bruges på områder, der skaber mere værdi for virksomheden, som outsourcer. Den største fordel ved outsourcing er således, at man i stedet kan bruge penge, tid og kræfter på de ting, der skaber størst værdi.

Har du en produktionsvirksomhed, kan det eksempelvis være en rigtig god idé at outsource IT-afdelingen. For det første slipper du for at skulle rekruttere medarbejdere med IT kompetencer, som kan være svære at støve op, og for det andet skal du ikke betale løn under sygdom, barsel eller lignende. Du går ikke på kompromis med din IT support – både fjernsupport og onsite assistance er tilgængelig. Der er stort set ingen ulemper ved outsourcing af IT-afdelingen, da man ofte vil få tilknyttet en fast supporter, som har sin vante gang i virksomheden. Du kan endvidere få hjælp fra en IT supporter 24 timer i døgnet. Det kræver selvfølgelig, at jeres behov for IT support er stort nok – hvis det bare drejer sig om 1 henvendelse hver måned, er det måske overilet. Generelt er der stort potentiale i at outsource informationsteknologi og consulting.

Inhouse – fordele

Der er dog særligt en fordel ved at have alle funktioner og afdelinger inhouse – nemlig kontrol. Hvis du outsourcer dele af din forretning til andre, mister du uden tvivl en del af den kontrol, du førhen havde med den pågældende afdeling. Med afdelingen inhouse er det ubetinget dig, der bestemmer, hvordan ressourcerne – både medarbejdermæssigt og økonomisk – bruges bedst muligt. Du vil også kunne ansætte og afskedige, som det passer dig, hvilket dog også til dels er muligt ved outsourcing, idet man kan skalere løsningen, så denne er tilpasset til den økonomiske situation.

Der er dog nogle virksomheder, hvor tabet af kontrol er så stor en ulempe, at man ikke ønsker at outsource. Det kan også være, at en afdeling er så tæt forbundet med kerneydelsen, at det ikke kan betale sig at lade andre varetage denne. Mister man kontrol med en sådan funktion, kan det betyde, at kvaliteten forringes, idet det er vanskeligt at føre tilsyn med en ekstern partner, som måske ikke har samme incitament til præstere lige så godt, som du eller dine egne ansatte har. Er dette tilfældet, er det måske en god idé at beholde en given afdeling inhouse.

About zhenzar

Check Also

Sørg for at få mere info, når du spiller

Der er rigtig mange mennesker, der elsker at spille spil. Der er også mange, der elsker at spille spil, hvor man kan vinde penge og hvor man kan få lov til at gætte eller spille på sportskampe. Det er en god idé at læse mere info om spil og betting,...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *